https://mantelsroman.wordpress.com
281 posts
View On WordPress
Hvis himlen var et bygningsværk, ville det sandsynligvis brase sammen. Så ville vi vade rundt i et tyk lag af blå splinter og trevler fra noget vat. Og der ville blive indledt undersøgelser: Hvem kan drages til ansvar? Hvem beordrede den himmel bygget? Fulgte arkitekter og bygherrer de almindeligt kendte beregninger for en hvælvet struktur? Og budgettet bør nok også granskes, der nedsættes udvalg…
View On WordPress
Det var egentlig en ret ordinær dag. Vinter, men ikke noget ekstremt. Morgenen havde lagt et slør over udsigten, en blanding af støvregn og tåge i lette gardiner. Fra jeg vågnede, nok også før, var jeg en smule melankolsk. Men det er ikke noget nyt, og kunne være så meget værre. Det var den slags vemod der også varmer og er meget rar at nusse lidt om. Når jeg sætter mig lidt op i sengen, kan…
View On WordPress
UDSIGT TIL IKKE MEGET. -EN (FORKORTET) TEKST OM TÅGES ADSKILLIGE FORDELE. (Og fordi jeg har en svaghed for GIF’er…) Tågen var egentlig ganske rar. Den var en aldeles naturlig grund til ikke at se ret langt. Et beskyttende lag. Og en ret præcis spejling af hvad der var indenfor. Bag de ekstra nærsynede næsten blinde øjne, der kunne være lukkede uden den store forskel. Men tåge har det med…
View On WordPress
Her skulle egentlig være en fortælling. Der også skulle være en nytårshilsen. Med variationer, afhængig af modtager. Det med en hilsen omkring det nye år, ja det er vist noget sent. Men også vanligt herfra, altså forsinkelse, så med lidt god vilje… Fortællingen var dén om årene der lige mødes, sådan på vej ud og på vej ind. Det er der ikke noget nyt i, bortset fra at der vist aldrig er…
View On WordPress
Gennem efterhånden mange år, har det enkelte år mindre og mindre at sige. Vi, nogle af os, klamrer os til hver eneste dag. Vi vil så gerne nå igennem til natten og nok en dag, det er i sig selv et mål. Engang måtte der også gerne være noget i de dage. Bare ét eller andet. Og en del længere tilbage var nætterne også med et indhold, udover søvn. Eller søvnløshed. Der er en slags søvn, en drøm, et…
View On WordPress
Enkeltstående udsagn og meninger uden sammenhæng. Rækkefølgen er tilfældig. Og iøvrigt mest for at sætte noget på en side, taste nogle ord. Ikke af nogen særlig grund. Ikke fordi det er nødvendigt. Det må det så alligevel være, ellers ville jeg vel ikke bruge tid på det? På hvad? Hvis ikke andet, ja så er det juletid. Og vejret! Dét kan altid skrives om. Det er et sted at starte: Livet…
View On WordPress
Jul, om ikke andet. Jul, om ikke andet. Hvordan kan det være svært, at finde noget at skrive om? Med alt det der sker. Ude i verden. (Som det hedder, også selv om det er 'inde' i vores). Krige har der altid været, men et par stykker af dem med stor mediebevågenhed har nogle ubehagelige konsekvenser og er potentielt yderst 'smittefarlige'. Og nåja ("nåja"!), der er et klima der begynder at vise…
View On WordPress
NB: Dette har været undervejs længe. Venligst se med overbærende øjne på gentagelser, lidt underlige spring i teksten, og sikkert en selvmodsigelse eller tre. (Og med samme øjne, se om det kunne være bevidste gentagelser, om springene kan give mening, og at selvmodsigelser er uundgåelige når så mange kommer til orde…) -Og nåja: For en eventuel læsers skyld: Der er klippet ret hårdt i en…
View On WordPress
Hovsa! Det gav et lille sæt i ham. Der var et ansigt i spejlet! Det var ellers noget tid siden. Måneder? Siden et halvt udvisket fjæs lige havde orket et vink til farvel. Sikkert på vej mod en mere spændende refleksion. Det ville ikke være svært at finde. Eller på vej til spejlbilleders glasfyldte refleksmarker, eller hvor den slags tilbringer evigheden. Lige dét ansigt kunne nok være klar til…
View On WordPress
Uvist hvor. Uden for nogens viden. Uden præcise koordinater, næsten væk. Måske bag en horisont. Eller den næste. Jeg er dog klassificeret som en vækst. Det berører ikke mig, og ingen rører mig, og så er jeg næsten ikke mig, heldigvis, blot en vækst. Uvist hvor. Min eneste tid, her hvor tid tøver, ophører, opløses. Min eneste tid er vinter og sommer. Sommer og vinter,…
View On WordPress
Nu… Nu er det ved at være slut. Hvordan kan noget “være” slut? Som en slutning der aldrig slutter, men bare bliver ved med… At være? Ét er sikkert: SLUT med den slags man sikkert ikke må kalde flueknepperi. Det slutter, og vil ikke fortsætte med at slutte, lige om lidt. Andet vil begynde, og en hel masse vil komme brølende bagfra som en rambuk og kvase den rest af rygrad der er…
View On WordPress
-Uh! Her har intet været siden… Engang! Det MÅ nås inden næste år! Men… Det er ikke til at se en hånd for sig! Der er ingen horisont, altså kan næste år allerede været kravlet op og over og være meget tættere på end rart er. Der er kun kanten af… En sø! Det kunne være et uendeligt og farligt ocean med vilde vover og enmandssejlads tv-transmitteret, men det er dog blot en sø. Det er viden der gør…
View On WordPress
Det er stilheden bag fjæset her der er interessant. Det er lydene, det er afstanden til horisonten. Det er de vidder der er for store til at kunne ses. Det er et himmelhvælv for højt til at fatte. Det er vinden, det er det hele. Der untagelsesvis er tæt på at være... 'Det hele'! Hvad mangler? Hvis noget, er det et sted derude, bagved, bag horisonten. Der er langt... Og solen er med hele vejen. Det kan høres... --- Mere på Fb, og et link er umuligt; men: https://m.facebook.com/story.php?story_fbid=4552899081414113&id=100000821994936 #mantelmomento #mantelshistorier #danielmantel #verdenerstadigmestgod #thisislife #thebestofportugal #https://m.facebook.com/story.php?story_fbid=4552899081414113&id=100000821994936 #altoalentejo #castelodevide #lifeisgood #theendandthebeginningformystory (usual one-off hashtag...) https://www.instagram.com/p/CW838IUMTim/?utm_medium=tumblr
Sommeren knækker når fuglene holder op med at synge. Pludselig, lige før solopgang, i de tidligste timer hvor udsigten samler sig, sker det. Om det blæser eller ej, er det så kun vinden der kan høres. En susen inde i luften selv. Landskabets detaljer gør sig mindre, jorden bliver en lidt mere jævn men ru flade. Horisonten hæves nogle få grader, nok til at hive enhver uendelighed ud af himlen. Det…
View On WordPress
Start/Slut no 3 / Anakron Fejl. Fra klippeafsatsen kan jeg se ned gennem hele dalen. Længere end egentlig muligt, da der ikke er nogen horisont. Det er ikke underligt. Selv det fjerneste, og det er virkelig fjernt, som til månen og retur-langt væk, står krystalskarpt. Jeg plejer vist ikke at være særlig skarpsynet, tværtimod. Udenfor dalen her, er jeg nok nærmere sådan en der nusser rundt uden…
View On WordPress
Start/Slut no 2. En Maritim Rapsus.
Det er ikke altid jeg gider tænke. Og slet ikke tænke over hvad jeg tænker, for at få de tanker til at blive ord. Det kan virke stik modsat. Ordene synes tanketomme og bare bedøvende kedelige. I bedste fald noget forvirret volapyk, i værste fald lige ud ligegyldigt. Ikke værd at spilde tid på. Når jeg ikke orker at slæbe mig igennem noget der slæber sig afsted, hvorfor pokker skulle andre så? Jeg…
View On WordPress
Livet er ikke for begyndere. Vi er alle begyndere. Og ikke bare når det hele begynder, om det så er fra år 0 og fødselsdato eller dén minus anslået 9+ måneder. Livet er lidt ligeglad med vores udregninger og udredninger af begyndelser. Og dén med at lade en ny komme til verden, som regel en følge af ovenstående 9 måneder, ja det giver så en amatør der skal oplære en amatør. Som mange forældre…
View On WordPress
En virkelig virtuel virkelighed.
Måske er dette bare et røgslør. Eller kun røg der ikke dækker over noget. Tricks fra en andenrangs tryllekunstner i et omrejsende fallitbo af et cirkus på en gudsforladt mark udenfor kragernes vendekreds. Måske. Eller det kan være evigtgyldige sandheder, diskret pakket ind i krøllede brune papirord og lukket med stumper af slidte sætningssnore. Måske er det allerede en træt blanding, et dødfødt…
View On WordPress
Som var ord... (Uddrag:) Hov, undskyld. Der var lige et slip, et sug i maven, en bid afstand, en mundfuld tomhed. Et rum imellem eller et hul i rummet. Som en gammel radios vaklen mellem to stationer. Den svage knitren eller susen eller hvem der hørte det hvordan, var lyden af en hurtig men holdbar sammensvejsning. Eller en zappen fra en stor finger, sådan stikkende ned fra en sky på en skyfri himmel, det må man gerne tro. Det vigtigste: At få lappet hullet, lagt den smalle kløft hen under en bro, få vognen spændt for hesten, slutningen trukket hen over begyndelsen, hvordan det end dækkes til med klumper af ord: Det blev gjort så skånsomt at det næsten ikke blev gjort. Men det blev det! Et stearinlys der netop er pustet ud, har et kort øjeblik en lille glød på vægen. Dét hastigt svindende lyspunkt sender en tynd stribe op, et signal. Der siger at lyset er slukket. Men også at det kan tændes igen, uden at være gået HELT ud. Altså at samme flamme kan genskabes, hvis man er hurtig. Jaja, man kan altid tænde lyset igen, men så er det anden flamme. En ny og anderledes, ikke den der var. Uanset hvor meget den anstrenger sig for at ligne, og mange lader sig narre. Er man kvik, kan samme flamme gentændes, og måske var det hvad der skete. Eller noget andet, som den guddommelige pegefinger, eller hvad man vælger at se. Eller-eller, det betyder mindre hvordan: Det er nu igen muligt at huske i alle retninger. Uden at gå lige ind i en endevæg eller skvatte over en startlinje. (Forts på): https://m.facebook.com/story.php?story_fbid=3714839511886745&id=100000821994936 ELLER https://wp.me/p419Yf-ub #mantelmomento #danielmantel #prosa #fiktion #dansk #athuske #RIP #hukommelse #erindringer #slutninger #begyndelser #atfåhevettidligerehusketmedsomhvaddervilblivehusketogsåpåtværsaflivogdød (Usual one-off hashtag...) (her: Between Dimensions) https://www.instagram.com/p/CL2A_BahmoJ/?igshid=jxjhuh66l2s7
Som var ord…
Hov, undskyld. Der var lige et slip, et sug i maven, en bid afstand, en mundfuld tomhed. Et rum imellem eller et hul i rummet. Som en gammel radios vaklen mellem to stationer. Den svage knitren eller susen eller hvem der hørte det hvordan, var lyden af en hurtig men holdbar sammensvejsning. Eller en zappen fra en stor finger, sådan stikkende ned fra en sky på en skyfri himmel, det må man gerne…
View On WordPress
Et utaknemmeligt træ. Det er ikke det mindste trist. Det amputerede træ har det fint. Det garanterer motorsavene, og de kan ikke tage fejl. Træet selv er måske lidt i tvivl. Men det husker ikke så godt, lidt pludseligt, det er kun de inderste og ældste år der er tilbage. Den nyere hukommelse, den med grene og blade, ligger i en filtret bunke. Og det er ikke spild. Det kan bruges som brænde. Træet er lidt forvirret over, at dets erindringer skal gå op i flammer. Godtnok kun de seneste år, men alligevel. Det er dog en hel del år der sådan er skåret væk. Men motorsave véd hvad de gør, træet kan være ganske rolig. Små nye stiklinger vil komme, og nyde godt af den rensede fortid. En frisk begyndelse kræver en beskæring, væk med det gamle. Det véd mennesker også. Det er slet ikke trist. De døde år er fjernet imorgen. Så er der er ikke flere problemer med at huske. Træet burde strengt taget udvise lidt taknemmelighed. Men sådan er det med den slags der påstår at være levende. Minder og erindringer dukker op igen og igen, som ukrudt eller vrangvoksende vildskud. Det er altid noget kludder, når tiden blandes med følelser og tanker fra før. Se bare hvor effektivt motorsave klarer sig uden. Træet fatter det ikke, men savenes fræsen og hurtige hakken gennem ringe af år, er faktisk en stor gave. Også til træet. Men det står bare der, kan ikke engang pille sig i barken. Det prøver at huske sig selv med hovede og arme. Og hvordan dét var. Det sukker lidt i den top der ikke er der, og knager med de manglende grene. Altså! Sådan et træ er egentlig ret egoistisk. Motorsave har også været små og kan da gå i stykker. Det er overhovedet ikke noget de tænker over. Hvem har set en trist motorsav? De har ikke brug for minder og erindringer. Den slags gør ingen nytte, det er kun savsmuld. Træet burde være glad for miste hovedet! At være trist er misbrug af tid. Det er jo kun gammelt brugt ragelse, ligegyldige år der bare skal skæres væk. Det er de så heldigvis blevet. Træet kan knap huske hvorfor det måske var trist. Godt! #mantelmomento #danielmantel #tree #memories #lifeanddeath #remember #rip #fiktion #prosa #endings #gellerup #treesarepeopletoo #symbolic #sh*t! (Usual one-off...) (her: Now Here Nowhere) https://www.instagram.com/p/CLgalOGhOHl/?igshid=1uyvl6g7jwkek
Det er ikke det mindste trist. Det amputerede træ har det fint. Det garanterer motorsavene, og de kan ikke tage fejl. Træet selv er måske lidt i tvivl. Men det husker ikke så godt, lidt pludseligt, det er kun de inderste og ældste år der er tilbage. Den nyere hukommelse, den med grene og blade, ligger i en filtret bunke. Og det er ikke spild. Det kan bruges som brænde. Træet er lidt forvirret…
View On WordPress
Affaldsfuglene kradser stadig mønstre i det hårde lag luft lige over jorden. Det både ulæselige og ubehageligt genkendelige krimskrams må stadig være en besked, men stadig uden en modtager. Stadig ikke til at tyde, men stadig og mere nærgående vedkommende. Der er stadig lige langt til de tågede trætoppe, der stadig er eneste lille klemte horisont, og de forsvinder igen når de føler sig iagttaget.…
View On WordPress
Status... Det er umuligt at skrive en status. Her er et billede af en sol. Resten er tomhed. En venten uden håb. Der er andre billeder. Og der er det store perspektiv. Liv og død, naturens gang, den evige cyklus. Den er ligegyldig, det er teori, der er ikke plads til den slags. Det kommer, måske, engang. Det burde være muligt at skrive en status. / Forts på https://mantelshistorier.wordpress.com/2021/01/24/status/ #mantelmomento #danielmantel #udenfilter #sol #status #fiktion # #mantelshistorier.wordpress.com #https://mantelshistorier.wordpress.com/2021/01/24/status/ #https://m.facebook.com/story.php?story_fbid=3619096111461086&id=100000821994936 https://www.instagram.com/p/CKiswdeh1-0/?igshid=oa28o1w7rqf5
Status…
Det er umuligt at skrive en status. Her er et billede af en sol. Resten er tomhed. En venten uden håb. Der er andre billeder. Og der er det store perspektiv. Liv og død, naturens gang, den evige cyklus. Den er ligegyldig, det er teori, der er ikke plads til den slags. Det kommer, måske, engang. Det burde være muligt at skrive en status. Den kan bare aldrig dække denne virkelighed. Det er januar,…
View On WordPress
Manifest 2 / Godt Nytår / Feliz Ano Novo
MANIFEST 2. MANIFESTO No 2. Godt nytår! / Feliz Ano Novo! (Tudo traduzido para o português abaixo. Além de uma saudação especial.) Vi strømmede ud af byerne. På de første dage i et nyt år. Uden at det var aftalt, eller på anden måde koordineret. Lidt lemminge-agtigt, men næsten ikke. Ingen panik, en jævn og rolig strøm. At det var i et års allerførste dage, var så tilfældigt som tilfælde…
View On WordPress
Manifest / Jul ’20
Glædelig jul til dig og dine. Feliz Natal para você, sua família e amigos. (Em portugues no fundo) Livet vender tilbage. Dagene får lige lidt mere lys, et sekund eller to, men så går det hurtigt. Og pludselig er det forår, igen. Før vi får set os om og nydt det, laver det sit sædvanlige nummer. Så siger vi “Hov, hvor blev det af?”. Igen. Der er også en vaccine lige om hjørnet. På…
View On WordPress
Når verden bare bliver rystet, gerne helt vendt på hovedet, ja så daler ned små stykker plastik så yndigt. Smukkere end sne. Uden unødig hvirvlen tilfældigt omkring, den tyktflydende luft er for træg. Hver vind er nedlagt, fladtrykt, med sammenklappede lunger. Den svageste brise er komplet lammet fra top til tå. Selv en stolt god gammel vinterstorm viger for idyllen. For det er resultatet:…
View On WordPress
QUIZ…
QUIZ MED TYNDT LITTERÆRT LAG FERNIS.
Her er 3 tekster. 3 påstande, relativt kortfattede. Én hører til det viste foto. De 2 andre har et fiktivt forhold til billedet; ren løgn. Tre tekster, selvstændige eller afsnit fra noget andet. Hvoraf de 2 altså er misvisende. De kan høre til noget andet, eller ikke. Det er uvedkommende. Yderligere påstande har intet med dette at gøre, skulle de snige sig…
View On WordPress